For mig er en af de vigtigste ting i skønhedsplejen at tage sig godt af huden. Hele tiden. Og til at hjælpe mig med det findes der ikke mere kyndige hænder end Elisabeths. Både når det gælder en tur på briksen under hendes behandlinger, såvel de effektive og gennemtænkte produkter uden parabener. Så der er ingen tvivl: Min hud er altid glad for at se Elisabeth Gierus. Og det er jeg også.

Ann Lind Andersen

Go' morgen Danmark/Go' aften Danmark, TV2 Nordisk Film TV

Jeg fik en Customized Daycream i fødselsdagsgave og udfyldte et langt spørgeskema om min hud, mine ønsker og forventninger til en dagcreme. Både duft, konsistens og den følelse, det gav mig, da jeg tog cremen på, fortalte mig præcis, hvorfor Elisabeth Gierus gør tingene på sin måde – den var virkelig skræddersyet til min hud!

Søs Fenger

Dansk sangerinde, guitarist og sangskriver

Tusind tak for de helt fantastiske produkter – de er jo super lækre! 😉

Louise Bøje Oxving

Comwell Kongebrogaarden

Jeg er simpelthen den mest illoyale forbruger af skønhedsprodukter. Men min ansigtscreme får jeg lavet hos Elisabeth Gierus. Det er fantastisk!

Ibi Støving Makienok

Tv Presenter, writer, Actress

Elisabeth Gierus

-En naturlig ildsjæl
(Af journalist Anneline Højrup)
Livet byder sommetider på uforudset udfordringer, og det gælder om at bruge dem positivt, mener Elisabeth Gierus. For hende blev hudkræft starten på Elisabeth Gierus Skincare.

Bag Elisabeth Gierus Skincare står en kvinde, der ikke blot kæmper for at nå sine mål, men som også har formået at vende de puf, livet har givet hende, til noget positivt.

– Sommetider oplever du ting, der skubber dig i en helt ny og uventet retning. Men det er der som regel en mening med, siger Elisabeth Gierus.

Som teenager interesserede hun sig brændende for mode og design og kæmpede sig derfor til et attraktivt job som piccoline hos pelsfirmaet Birger Christensen. Men da hun opsøgte en kosmetolog, fordi hun døjede med akne og problemhud, fik hun øjnene op for den branche, hendes hjerte i dag banker for.

– Jeg var så glad efter hver ansigtsbehandling. Der opstår en enorm positiv energi, når en behandling eller et produkt virkelig virker. Den energi ville jeg gerne være med til at skabe, fortæller Elisabeth Gierus, der efterfølgende uddannede sig til kosmetolog og makeupartist.

Straks efter sin eksamen i 1994 fik hun job hos et modelbureau i København. Et par år senere tog hun til USA for at efteruddanne sig og arbejde for Sunset Gower Film Studio i Hollywood, og da hun vendte hjem til Danmark, investerede hun hele sin boligopsparing og åbnede klinik i eget navn.

– Jeg har altid arbejdet meget og haft gang i mange ting. Men det har altid været ting, som gjorde mig glad – det har hele tiden været mit pejlemærke, fortæller Elisabeth Gierus.

Hudkræft blev et vendepunkt

I 2005, mens hun var gravid, fik Elisabeth Gierus konstateret hudkræft i ansigtet. Det var ikke blot et chok, men også et wakeup call – ikke mindst, fordi hun som erfaren kosmetolog var ekspert i, hvordan man plejer og passer på sin hud.
– Inden da interesserede jeg mig ikke for økologi og naturlige ingredienser. Jeg var oplært og specialiseret i at bruge produkter baseret på kunstige stoffer og havde aldrig skænket det en tanke, at de kunne være skadelige. Men huden optager op til 80 procent af det, vi smører på, og jeg tror, at kunstige stoffer forvirrer kroppens celler og hormoner. Vi ved simpelthen for lidt om, hvilke bivirkningerne der er ved stoffer, som ikke nedbrydes naturligt, fortæller Elisabeth Gierus, der som konsekvens af sygdommen valgte at skille sig af med alle produkter, som indeholdt kunstige stoffer. Både derhjemme og på sin klinik.

– Når jeg beslutter noget, gør jeg det helhjertet, forklarer hun.

Samtidig blev hendes nysgerrighed for det naturlige vakt.

– Jeg havde arbejdet med cremer i så mange år uden at ane, hvordan man fremstillede dem. Derfor brugte jeg et år på at tage kurser, tale med kemikere og læse om ingredienssammensætning for at lære at lave fuldstændigt naturlige cremer, der samtidig giver et effektivt resultat, siger Elisabeth Gierus, der udviklede sine første cremer hjemme ved køkkenbordet – med ingredienser som kokos, chokolade, pebermynte, citrongræs og rosmarin.

Faktisk er der intet i Elisabeth Gierus’ produkter, der ikke kan nedbrydes i naturen.

– Det er et enormt spændende arbejde, for ny forskning og råvarer, der har været kendt for sine hudplejende egenskaber i årtusinder går hånd i hånd. For eksempel har granatæbleekstrakt vist sig at have en nærmest Botoxlignende effekt, fortæller hun begejstret.

Udvikler selv alle produkter

I maj 2007 var Elisabeth Gierus Skincare en realitet – en økologisk hudplejeserie, der nu består af 43 produkter baseret på naturens reneste og sundeste råvarer.

– Jeg tror på, at skønhed skal være sundt, og at det er vigtigt at leve i balance med naturen, konstaterer Elisabeth Gierus, som i 2010 valgte at sælge sin klinik for at hellige sig sine naturlige produkter.

Inspirationen finder hun ikke kun i naturen, men også i mode og design.

– Jeg er ud af en meget kreativ familie. Min far maler, og min farmor var balletdanser og syede kostumer til Den Kongelige Ballet. For mig er kreativiteten en vigtig drivkraft, og jeg har derfor en finger med i alt – også logo, krukker og emballage, fortæller Elisabeth Gierus, som samtidig har brugt sin kreativitet til at skabe innovativ hudpleje.

– Jeg tænkte: Når man kan få skræddersyet tøj, hvorfor så ikke en skræddersyet dagcreme? Derfor udviklede jeg Customized Day Cream – Danmarks første personlige dagcreme, som bliver blandet efter hver enkelt kundes behov, forklarer hun.

I det hele taget arbejder Elisabeth Gierus hele tiden i nye retninger og med nye projekter.

– For mig er det en enorm drivkraft at udvikle noget nyt, som gør en forskel og gør mennesker glade, siger hun og vender dermed tilbage til den glæde, der har været hendes rettesnor gennem hele livet.

Læs mere om Elisabeth Gierus Skincare

Kan varmt anbefales ❤️

Fik idag min første – og bestemt ikke sidste – ansigtsbehandling hos Elisabeth.

Min ansigt er nu rent og blødt som en barnenumse. Er i den grad fan af de naturlige og økologiske produkter, som Elisabeth bruger og ser frem til næste afstressende behandling

Line Brems

Topmodel

Jeg lider af atopisk toxisk eksem som gør, at jeg meget dårligt tåler vand på min hud. Vejret og temperaturen spiller også meget ind. Jeg begyndte at bruge din hudpleje, og min ansigtshud slapper nu helt af. Det kan være svært for andre at forstå, men det var en befrielse for min hud at finde produkter, som indeholder naturlige olier og ingredienser. Der er ingen kunstige stoffer, ingen smerter og ingen følelse af syre på min hud

Maj-Britt Eriksson

Jeg har nu brugt Elisabeth Gierus’s produkter i 1 månedstid, og må sige jeg er fuldstændig imponeret! Min hud er så fugtet, glødende og klar til vinterens hårde vejr! Jeg er meget påpasselig med hvad jeg smører på huden eller spiser,

Mht parabener, tilsætningsstoffer osv. Så derfor elsker jeg at Elisabeth Gierus’s fantastiske produkter er lavet af danske, økologiske og naturlige materialer  de forskellige produkter er også et kæmpe hit hos min søde kæreste!

Helena Hauser

Topmodel, Miss Danmark 2016

FAKTA

Om Elisabeth Gierus Skincare

  • Elisabeth Gierus Skincare er en dansk økologisk serie af hudplejeprodukter, der er udelukkende
    baseret på naturens egne ingredienser.
  • Serien består af 38 produkter, som alle er personligt udviklet af Elisabeth Gierus.
  • I 2011 lancerede Elisabeth Gierus Customised Day Cream – Danmarks første skræddersyede dagcreme, der udvikles personligt til hver enkelt modtager ud fra et udførligt spørgeskema.
  • Elisabeth Gierus Skincare har være nomineret ved Danish Beauty Award i 2008, 2009, 2010 og 2012.
Share This