HUDPLEJE TIL PROBLEMHUD OG ACNE

HUDPLEJE

Acne, bumser, uren hud

Acne er en fællesbetegnelse for en række hudsymptomer, der skyldes betændelse i og omkring en talgkirtel med dannelse af hudorme (komedoner), røde knopper, eller betændte pustler og evt. store knuder (cyster).

Hyppighed:  Acne er nok den mest almindelige hudsygdom. Stort set alle udvikler på et tidspunkt i livet acne i en eller anden grad.

Sygdommen starter som regel omkring puberteten og ses mest i aldersgruppen 14-18 år, herefter aftager sygdommen gradvist. Acne ses dog stadig hos 1% af mænd og 5% af kvinder i 40 års alderen.

Acne er arvelig. Hvis ens forældre har haft acne, er der større risiko for selv at få sygdommen.

Årsager til acne

Ved puberteten kommer der hos begge køn et øget niveau af kønshormoner i blodet, fx det mandlige kønshormon testosteron. Dette hormon omdannes af enzymer i talgkirtlerne til et mere aktivt hormon, som medfører forstørrelse af talgkirtlerne og øget talgproduktion.

På grund af hormonpåvirkningen sker der samtidig ændringer i talgkirtlernes udførselsgange, så de propper til med døde hudceller (keratin). På denne måde opstår hudorme.

Hudormene kan være åbne på grund af en sort pigmentprop eller lukkede, hvor de er hvidlige på grund af keratinproppen.

Bakteriefloraen i talget ændres, og acnebakterien (Proprionebacterium acnes) vokser frem. Der kan opstå betændelse i og omkring hudormene, hvorved der opstår røde og gule betændte knopper (bumser).

Er betændelsesreaktionen kraftig, kan der komme større hævede næsten væskefyldte knuder (cystisk acne). Dette sker fordi bakterien danner en række betændelsesfremmende stoffer samtidig med, at talgkirtlen brister. Bakterier og indholdet fra kirtlen medfører irritation i det omgivende væv.

Fakta om acne:

  • Arvelig tilstand
  • Forværres af olieholdige cremer, kosmetik, hårvoks, høj luftfugtighed, kasket og pandebånd
  • Forværres ikke af cola, chips og alkohol
  • Skyldes sjældent forstyrrelser af hormonbalancen
  • Hvis piger har acne, menstruationsforstyrrelser og øget behåring skal det undersøges, om tilstanden skyldes cyster på æggestokkene (polycystisk ovariesyndrom (PCO))
  • Visse lægemidler forværrer tilstanden fx anabole steroider, prednisolon, hormoncremer, lithium og midler mod epilepsi
  • Magre mælkeprodukter i større mængder kan forværre acne

Symptomer på acne

Acne ses hovedsageligt i ansigtet, på ryggen og brystet. Det er fordi, talgkirtlerne i disse hudområder er større og mere talrige end andre steder på huden

Man inddeler de forskellige typer af acne efter hvilke slags elementer, som er dominerende. Der skal dog være hudorme tilstede, for at diagnosen acne kan stilles.

De mest almindelige former for acne er:

  • Overfladisk ikke-betændt acne/hudorme. Her kan man se mørke/åbne og lyse/lukkede hudorme. De lukkede hudorme øger muligheden for udvikling af betændte bumser.
  • Overfladisk betændt acne. Her er der tale om overfladiske betændte bumser, hvor der ud over hudorme
    ses røde knopper og gule betændte knopper.
  • Dyb acne. Her ses foruden ovennævnte elementer også store dybe betændte knudeagtige fortykkelser, de såkaldte cyster. Cysterne der indeholder et gulligt slimet sekret, kan tømme sig af sig eller hele op og efterlade ar.
  • Svær dyb acne. Her er der tale om store sammenhængende blærer/cyster og store knudeagtige fortykkelser. Dette fører ofte til svære ardannelser. Lidelsen ses for det meste hos mænd.

Hvad kan man selv gøre mod acne?

Ved lettere former for acne kan man ofte selv bedre tilstanden ved at:

Undgå udtørrende renseprodukter der indeholder skummende sæbestoffer som sulfat og alkohol, da det overproducrere talg i huden.
Undlade at anvende hårvoks.
Rens huden dagligt med milde renseprodukter der holder din hud i fugtbalance.
Søge hjælp hos en kosmetolog el. læge, hvis bumserne generer dig.

Behandling af acne

Uanset sværhedsgraden kan akne hjælpes med med dybderensende behandlinger el. medicinsk behandling.

Acne kan være en belastning både socialt og psykisk. Denne påvirkning står ikke nødvendigvis i forhold til aknens sværhedsgrad.

Selv mild acne kan hos nogle virke hæmmende og generende. Alle former for acne kan behandles, og specielt ved svære former bør man søge en kosmetolog el. læge for at undgå ardannelser.

Som regel begynder behandlingen at virke i løbet af de første dybderensende ansigtsbehandlinger.
Hjemmebrug af produkter: Cleansing Milk, Pepermint Skintonic, Purifying Day Cream og Purifying Serum for at opnå det bedste resultat

Share This